Harry Potter Wiki
Register
Advertisement
Lily Evans
Lily Potter adult

Lily Potter (født Evans) blev født 30. januar 1960 af to mugglere, som blev henrykte, da de fandt ud af, hun var heks, og opfordrede hende til at gå på Hogwarts. Hendes søster, Petunia, blev derimod vred og skuffet da hun fandt ud af, at Lily havde magiske kræfter, og hun ikke havde. Hun skrev derfor et brev, hvori hun tiggede Albus Dumbledore, rektor for Hogwarts, om optagelse. Det afslog Dumbledore, da Petunia jo ikke besad magiske kræfter, og fra det tidspunkt begyndte Petunia at hade magi og magikere, og fortrænge at magi eksisterede. Selv efter Lilys død nægtede Petunia at kendes ved hende.

Severus Snape boede i nærheden af de to Evans-søstre som dreng, med sin magiske mor og mugglerfar. Snape var forsømt og havde ikke nogen særlig nem opvækst. Allerede som helt lille opdagede han Lily's magiske evner. Han blev venner med hende, lærte hende om troldmandssamfundet og begyndte også meget tidligt at nære stærke følelser for hende.

Lily var en meget dygtig elev på Hogwarts, hvor Fordelingshatten placerede hende i Gryffindor. Hun udmærkede sig især i Horatio Snobbevom's eliksir-timer. På skolen mødte hun bl.a. den populære Quidditch-spiller James Potter, der mobbede Snape, og som Lily i første omgang syntes var overfladisk og dum. James var dog helt vild med Lily, og i sit syvende år, hvor hun blev udnævnt til præfekt, syntes hun James var blevet så moden, at de begyndte de at gå ud sammen. Snape og Lily var bedste venner ind til deres 5. skoleår, hvor Lily var blevet træt af Snapes store passion for mørk magi, og meget såret over, at Snape kaldte hende "Mudderblod" - en nedsættende ord for Mugglerfødt.

Lily og James blev gift umiddelbart efter Hogwarts og blev også begge medlem af Føniksordenen. De var nogle af Albus Dumbledores mest loyale tilhængere, og tre gange stod de overfor Voldemort og undslap (omend med nød og næppe). På trods af risikoen det indebar med modstanden overfor Voldemort fik de deres første og eneste søn, Harry James Potter, den 31. juli 1980.

Året før Harrys fødsel var en spådom blevet fortalt i Albus Dumbledores nærvær; en dreng med kræfterne til at overvinde Mørkets Herre ville blive født når den syvende måned dør hen - Der var to drenge, denne profeti passede på: Harry eller Neville Longbottom. Spådommen blev overhørt af Lily's barndomsven Severus Snape og brudstykker blev fortalt videre til Lord Voldemort, der ville slå Harry ihjel, og derfor dræbte Lily og James den 31. oktober 1981. Lily og James var gået under jorden, men deres tidligere fælles ven Peter Pettigrew afslørede deres gemmested for Voldemort. Det var Snape der tiggede Dumbledore om at beskytte dem, da han var bange for Lily's liv og angrede hvad han havde gjort.

Lilys kærlighed til Harry og villighed til at ofre livet for ham vakte gammel magi til live, den stærkeste af alle: kærlighed, og Harry overlevede Voldemorts forsøg på at slå ham ihjel, som den eneste troldmand i den magiske historie.

Denne artikel er en Stub. Du kan hjælpe ved at udvide den.
Advertisement