FANDOM


Hogsmeade er den eneste rendyrkede troldmandsby i hele Storbritanien, og den ligger nordvest for Hogwarts for foden af et bjerg. Den blev grundlagt i middelalderen af troldmanden Hengist af Woodcroft. Elever fra Hogwarts kan fra deres tredje år besøge byen i særlige Hogsmeadeweekender, såfremt de har en skriftlig tilladelse fra deres forældre eller værge. De bruger hovedsageligt deres tid på hovedgaden i de mange gammeldags butikker med troldmandseffekter, på værtshuset De tre Koste og af og til omkring Det hylende Hus. Husene i byen er små stråtækte bondehuse, og indbyggerne har generelt et godt forhold til eleverne fra Hogwarts.


De Tre Koste er et velkendt og populært værtshus i byen Hogsmeade, der ligger på hovedgaden. Det er kendt for dets lækre ingefærøl og den smukke ejer af stedet: Madam Rosmerta, som bor oven på krostuen. Det er et yndet mål for Hogwartsstuderende, når de er på tur til byen. Det er ramme om en del vigtige begivenheder i serien som f.eks. Harrys interview med Rita Rivejern på hans femte år. Det er også her at Harry hører, at Sirius er hans gudfar.

Det Glade Vildsvin er det andet værtshus i Hogsmeade. Det ligger på en sidegade der er mere mørkt end De tre Koste. Derfor tiltrækker det også et anderledes klientel, og mange af kunderne skjuler deres ansigter. På skiltet uden for er et vildsvinehoved på en dug. Det er et lille, lurvet og meget beskidt sted med en gennemtrængende lugt af ged. Vinduerne er så beskidte, at det er svært at se ud igennem dem og kun ganske lidt lys kommer ind i rummet. I gadeplan er der ét rum, der fungerer som udskænkningsstue, og ovenpå er et antal værelser man kan leje. Kroværten er Aberforth Dumbledore, der er Albus Dumbledores bror. Ifølge Dumbledore selv: "det er et sted, hvor man aldrig skal føle sig sikker på ikke at blive aflyttet".

Trods det blakkede ry er Det Glade Vildsvin ramme om flere vigtige begivenheder i løbet af serien. Nogle få måneder inden Harry blev født, fremsagde Sibyll Trelawny spådommen om Voldemort og Harry under en jobsamtale med Dumbledore. Snape lyttede ved døren og hørte den første del af profetien, som han viderebragte til Voldemort, hvilket førte til James' og Lily's død. Hagrid vinder sit illegale drageæg på kroen i et spil mod en af Voldemorts støtter i De Vises Sten. I Fønixordenen bliver det første møde i D.A. holdt på værtshuset. Det fungerer desuden som flugtvej for de børn, der er mindreårige og skal evakueres inden Slaget om Hogwarts. De bliver sendt ind i Fornødenhedsrummet, hvor der er en passage til Det Glade Vildsvin. De tilbageværende medlemmer af Fønixordenen samt Dumbledores Armé samles her inden det afgørende slag mod Voldemort og hans dødsgardister. Det er også et vigtigt sted for magiens historie, da stedet var hovedkvarteret for nisserebellerne i 1612.

Det Hylende Hus ligger i udkanten af Hogsmeade og er "den mest hjemsøgte bygning i landet". Selv i dagslys virker det temmelig uhyggeligt med tilskoddede vinduer og en tilgroet have. Huset er forbundet med en underjordisk tunnel til Hogwarts. Huset blev brugt til Remus Lupus når han blev forvandlet til en varulv, således at han kunne gemme sig der, og ikke gøre skade på nogen under sin forvandling. Landsbyboerne hørte lydene og troede, at det var aggressive ånder. Rygtet fik huset til at blive kendt som det mest hjemsøgte hus i Storbritanien, godt hjulpet på vej af Dumbledore.

Fangen fra Azkaban er huset ramme om det dramatiske klimaks i bogen, da Sirius vender tilbage til skolen. Han fanger Ron, og slæber ham og Scabbers ind i huset for at dræbe Scabbers. Det bliver afsløret at Scabbers i virkeligheden er en animagus ved navn Peter Pettigrew, en tidligere ven af Sirius Black, som forrådte Familien Potter, hvilket Sirius Black blev beskyldt for. I Dødsregalierne bliver Snape dræbt af Voldemorts slange Nagini i det Hylende Hus.

Gladelase Troldmandstøj er en tøjbutik på hovedgaden. Der har afdelinger i London og Paris. Butikken er fyldt med besynderlige beklædningsgenstande og har tilsyneladende specialiseret sig i anderledes og underlige sokker. Harry køber et par sokker, der skriger, når de bliver for sure, til Dobby i Flammernes Pokal.

Bål & Brand, Magiske Instrumenter og Anordninger er en, ifølge Percy, fantastisk butik. Her sælges og repareres magisk udstyr. Butikken ligger i slutningen af hovedgaden i Hogsmeade. Den danske oversættelse bruger senere det oprindelige engelske navn Dervish & Banges.


[1]

Goathland station, der bliver brugt som Hogsmeade station i filmene

Hogsmeade Station er den tætteste togstation, der er på Hogwarts. Det er her Hogwartsexpressen kører til og fra når eleverne skal starte på skoleåret. Ifølge Rowling ligger stationen ikke i selve byen, men på den anden side af søen. I filmene bliver Goathlandjernbanestation brugt som Hogsmeade Station. Den blev bygget tilbage i 1865 og er stort set ikke ændret siden da.

Kandisbaronen er en af de mest berømte slikbutikker i den magiske verden. Den sælger troldmandsslik i alle afskygninger bl.a.Chokoladeugler (Chokoladefrøer/Platugler), Svirrende VirrefiduserTandrensende PerbermyntestængerLakridstryllestaveBerties MultismagsbønnerIsmusGelesnegleSyrepropper og skrøbelige Sukkerpenne. Butikken er specielt kendt for deres helt specielle karameller. De sælger også cremede stykker med nougat, skrigende pink kokosnødis, fede honningfarvede karameller og hundredvis af forskellige slags chokolade. Kandisbaronen er også kendt under navnet Sukkerbaronen.

Ejeren, Ambrosius Flume og hans kone, bor oven på butikken. I kælderen, hvor der er lager, er der en lem i gulvet, der dækker over en hemmelig udgang fra Hogwarts. Passagen leder til den enøjede heks på tredje sal på slottet. Harry bruger denne passage, da han tager til Hogsmeade på et illegalt besøg i Fangen fra Azkaban.

Madam Nuttetrut er en tesalon, der ligger på en lille sidegade i Hogsmeade. Stedet er meget populært for kærestepar fra Hogwarts. På Valentinsdag er der pyntet med sløjfer og blonder, og der bliver kastet pink konfetti ned over folk, når de kommer ind. Madam Nuttetrut selv er en kraftig dame med skinnende sort hår, som sidder i en knude i nakken. Harry brugte Valentinsdag sammen med Cho Chang i Fønixordenen.

Skrivenskafts Fjerpennebutik er en lille butik, hvor man kan købe alt man har brug for af skriveudstyr. Her sælges fjerpenne, blæk, pergament, konvolutter, segl og lignende. I vinduet er udstillet flotte fasanfjerpenne.

Zonkos Spøg & Skæmt er en spøg og skæmt-butik, hvor man kan købe trickting og snydesager. Ifølge Percy er den "direkte farlig at træde ind i". Fred og George havde overvejet at købe den, men opgiver det, da det bliver forbudt for Hogwarts' elever at besøge Hogsmeade som følge af den ekstra sikkerhed efter Voldemorts genfødsel. Derved mener de ikke, at der er noget kundegrundlag i Hogsmeade.

Weasleys tricks og fiduser er Fred og George Weaslyes butik som ligger på Diagonalstræde. De sælger Hovedløse Hatte, Dånedimser, TungeslAskerkarameller, Næseblodsnougat, Kanariekager, Forlængelige Øre, Falske Tryllestave, Skjoldhatte, Skjoldekapper, Skjoldhandsker, Dagdrømsfortryllelser, Skulkeslikposer, Spiselige Mørkets Tegn, Opmærksomhedsafløsere, Espresso-Mørke-Pulver, Selvblækforsynende Fjerpenne, Selv-Rettende Fjerpenne, Smart-Svarende Fjerpenne, Mini Pygmæpufler, Kærlighedseliksir, Farveløse Sumpe, Weasleys Vildeste Vindhængere samt mugglertrylletricks. Alle deres varer er noget, som de selv har lavet.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki